Business House

For at kunne byde flere virksomheder velkommen i erhvervsparken i Vejle Nord, har Bagger-Sørensen Invest A/S besluttet at bygge endnu et kontorhus. Det bliver 3.000 m2 stort og får plads til 4-6 virksomheder. Xella Danmark A/S og Gumlink Confectionery Company A/S har allerede lejet sig ind på halvdelen af pladsen – og flere er på vej. Huset står klar i december 2018.

Huset opføres i totalentreprise af CASA. Det er tegnet af arkitekt Petur Magnussen. 

Kontor og showcase
En del af aftalen med Xella indebærer, at firmaets materialer bliver brugt til nybyggeriet i Dandy Business Park. Til Vejle Amtsfolkeblad har direktør Fredrik Johansson udtalt: ”Kombinationen af kontor og showcase er meget interessant for os, særligt fordi vi ofte har besøg af internationale kunder. I den forbindelse kommer vores nye hovedsæde til at være en stor forbedring”.